
| Innbyggere: 14.000 Montepulciano ligger ca. 60 km Syd øst for Siena i nærheden af Chiusi og Trasimeno Sø. Montepulciano er bygget langs en smal kalkkam 605 moh. Den var oprindelig en etruskisk by, men blev selvstændig kommune i 1300-tallet. Byen lå i Siena og Firenze interesseområdet i middelalderen. Den er kendt som 1500-tallets perle pga. af de mange flotte palæer der blev bygget indenfor i murene i den periode. Byen er omgivet af de middelalderlige mure der blev tegnet af Sangallo il Vecchio efter ordre fra Cosimo de Medici. Byen er kendt for sine imponerende slotte og renæssance palæer. For dens elegante kirker og dens adelige vin (Vino Nobile), en af de værdsatte toskanske vine. Byen ligger langs hovedgaden der langsomt stiger mod toppen, hvor hovedtorvet Piazza Grande befinder sig. Når man ankommer til byen langs den smukke allé (efter Poggiofanti Have), finder man Sangt Agnes Kirke. På den moderne facade fra 1926 åbner sig en gotisk port. Kirken blev ombygget internt i 1700-tallet. Den består af et skib og indeholder adskillige værker fra 1600- og 1700-tallet, bl.a. Sankt Agnes monumentale grav. En anden allé går til Prato Porten, hvorfra Via Roma begynder. Ved ankomsten til et lille torv, kan man se Marzocco på en søjle; Marzocco var Firenzes symbol og den erstattede i 1511 Sienas ulv, da byen kom under Firenze herredømme. Løven på det lille Torv er en skulptur af Sarrocchi fra 1856. Lige over for søjlen ligger Avignonesernes Palæ, som kan tilskrives Vignola, fra 1500-tallet. Stilen er fra den sene renæssance. Ved siden af palæet ligger Sankt Bernard Kirke, et værk af den jesuiten Andrea Pozzo, der fint beskriver den barokke byggestil. Lige over for Avignonesernes Palæet, ligger et andet palæ i sen renæssance stil, nemlig Tarugi Palæ. Også denne bygning tilskrives Vignola opfindsomhed. Langs Via Roma finder man endnu flere palæer fra den samme periode, bl.a. Cocconi-Del Pecora Palæ, tegnet af Sangallo den Gamle, hvis vægge er udsmykket med Etruskiske æske skuffer og stenplader med etruskiske og latinske indskrifter. Man kommer så frem til Sankt Agostinus Kirke, en af de flotteste og mest interessante seværdigheder i byen. Kirken blev tegnet i begyndelse af 1400-tallet af Michelozzo Michelozzi, som var tilhænger af Brunelleschi´s arkitektur (som projekterede bl.a. Firenze Domkirke) og af Donatello’s skulpturer. Michelozzo Michelozzi hold sig her til enkle og elegante renæssance byggeformer. Portalen minder om gotiske moduler med dens smalle pyntetårne i flammeform. Facaden blev formodentlig kompletteret af en anden arkitekt. Kirken blev ombygget internt i 1700-tallet og den oprindelige form blev ændret. Den indeholder bl.a. en krucifiks i træ som tilskrives Donatello og værker af Barocci, Allori og Lorenz fra Credi.Hvis man fortsætter til venstre, finder man Tarugi-Cappelli Palæ, med friske malerier af Zuccari i dets atrium. Gaden stiger mere og mere, indtil den ender over for den brede og solide brobue af Markedets Loggia, som menes at være et værk af Ippolito Scalza. Fortsætter man langs promenaden via Cavour, kan man se Cervini, Cagnoni og Seminarium Palæer ved siden af Jesus Kirke, der blev udført i 1600-tallet efter tegning af Andrea Pozzo. Selv om facaden aldrig blev bygget færdig, er kirken meget flot og elegant inden i. Ven enden af via Cavour, går man ind i via Poliziano, hvor Madonna Kirke ligger. Den blev bygget i 1500-tallet og præsenterer en flot portal og langs taget hænger mindre elliptiske buer. Stilen indenfor er barok og blev udført efter Andrea Pozzo´s tegninger. Man fortsætter langs kirkens højre side uden om fæstningens mure, indtil man kommer til hovedtorvet Piazza grande. Det er det ideelle og monumentale bycentrum og råder over et af de skønneste torve i de italienske middelalderbyer. Torvet indeholder værdifulde minder fra byens guldalder. Rundt omkring torvet ligger monumentale bygninger, Domkirken med dens fortryllende men ukompletterede facade og kirketårnet til venstre, fra slutningen af 1400-tallet. Hvor Domkirken ligger nu var der før en sognekirke, som sikkert så utilstrækkelig og fattig ud, da de omkringliggende palæer blev bygget. I 1583 begyndte man at rive den antikke sakristi ned og efter store diskussioner i byen, bad man Bartolomeo Ammannnati om at forberede et nyt projekt som skulle stå klar 5 år efter. Man ventede dog nogle år med at sætte byggeriet i gang og i mellemtiden døde Ammannati. I 1593 tilkaldte man arkitekt og stenhugger Ippolito Scalza fra Orvieto. Han lavede om på Ammannatis projekt og året efter begyndte man at bygge den nye domkirke. Byggeriet blev først afsluttet i 1680, dog uden facaden, og kirken kunne indvies. Facaden blev aldrig færdiggjort. Kirken er delt i tre skibe opført i buer der hviler på søjler. Strukturerne er enkle og meget rytmiske og efterlader næsten ingen plads til yderligere udsmykning. Ved siden af sideskibene åbner sig kapellerne. På det store alter findes den monumentale polittico, et maleri bestående af flere tavler, udført af Taddeo di Bartolo, som var elev af Giotto. I den centrale del af polittico, er der et maleri af Vor frue´s stigning til himmels. Ved siden af det store alter, ligger to statuer som forestiller Kraften og Justitsen eller Videnskab og Troen. |
|
|
|
 Tilbake til Italia Tilbake til Toscana fylke |
Provinsene i fylket:
Firenze
Arezzo
Prato
Grosseto
Lucca
Pisa
Siena
Livorno
Pistoia
Massa Carrara |


 | På Piazza Grande kan man beundre Rådhuset med dets flotte tårn. Det blev bygget i 1500-tallet og den minder om den florentinske Palazzo Vecchio. Det er en sober og solid bygning. Fra tårnet kan man nyde en enestående udsigt over byen og landskabet rundt omkring. Lige over for Rådhuset ligger Contucci Palæ, som blev grundlagt i 1519 efter tegning af Sangallo Den Gamle. Palæet blev bestilt af kardinal Antonio Ciocchi del Monte, som senere blev udnævnt til pave Julius III. Kardinalen beordrede at adskillige bygninger skulle rives ned for at gøre plads til hans palæ, som selve Vasari omtalte som ”elegant, velbygget og rafineret”.Lige over for domkirken står det nøjsomme Nobili Palæ, i dag kaldet Tarugi Palæ, som også tilskrives Sangallo Den Gammel. La loggia, som senere blev forblindet, svarede til den harmoniske fordeling af søjlerne i underetagen. Portalen er flot med dens skønne bue. Brønden, hvorpå der står to løver fra Medicis familie skjold, ligner den fra Sankt Biagio Præstebolig og tilskrives også Sangallo Den Gamle. Ved siden af Nobili Palæ, ligger Byret Palæ, med dens sidevæg fra 1300-tallet i via Ricci. Her boede folkets Kaptajn. Ved at fortsatte ad Via Ricci finder man Sankt Antonius Kapel til venstre og for enden af vejen Benincas Palæ, med Gian Gastone de Medici´s buste på døren. Der åbner sig et stort torv med udsigt over landet hvor Sankt Franciskus Kirke står. Den bibeholder den gamle facade samt en prædikestol, hvorfra Sankt Bernardino talte til folket. Portalen er i gotisk stil. Når man har været rundt i byen, kan man gå ned til San Biagio kirke, som blev åbnet i 1529 af pave Klement VII. Den rejser sig isoleret midt på landet og blev bygget på ruinerne af Sankt Biagio Sognekirke, hvor en legende fortæller, at man så Marias billede bevæge øjnene. Kirkens plan er som et græsk kryds, med fire fløje af samme længde. Den sydligste fløj ender i et sakristi i halvmåne form. Ved den nordligste fløj, ligger to kirketårne, hvoraf et aldrig er blev færdigbygget. Udsmykninger ved dørene og vinduerne er sobre og klassiske. Kirkens indre rum er blevet tegnet uden overflødige strukturer og dens harmoni er baseret på de mægtige buer der omgiver kuppelens åbning, belyst af lyset fra lanternen. Det store alter er et værk af Albertini (1584), i mens friske malerier tilskrives Zuccari (1500-tallet). Over for kirken ligger den flotte præstebolig med dens elegante brønde, magen til den der ligger i byens Piazza Grande. |
 Vingårder Her produseres den berømte Nobile di Montepulciano vinen. |
|
|